Mandag d. 11/2

Hmm.. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg føler for tiden - jeg synes det hele er lidt svært. Det hårdere at spise end jeg lige troede da jeg besluttede mig for, at jeg ville være rask og bestemt ikke indlægges. :-)
- Jeg føler mig så tynd og lille når jeg går på gaden - mine tynde ben! Men hvor er det svært, at gøre tanker til handling og dermed spise.

Jeg har været til psykolog i dag. - Vi snakkede lidt om, at jeg er bange for at blive ked af det når jeg spiser. Men jeg er samtidig også ked af det når jeg ikke spiser - for så er jeg nemlig fustreret over, at jeg ikke kan finde ud af det - og føler mig derfor som en fiasko. Så jeg vil jo muligvis blive ked af det ligegyldigt hvad.. hmmm.. og der er jo ingen anden vej end at spise- jeg er simpelthen nødt til det, hvis jeg vil være rask.

Men for satan hvor er det svært.. :-/ Øv. Jeg ville ønske, at der fandtes en mirakelkur.. For jeg ved udemærket godt, at jeg er for tynd, og det ønsker jeg ikke. Har jo nærmest ingen selvtillid mere. Jeg føler mig bare som .. ja. Eva uden den lys i øjnene. Det er egentlig ikke fordi jeg går og er ked af det, men der skal ikke særlig meget til, for at facaden ryger. Jeg virker sikkert ofte så glad, men det er fordi jeg kan holde de dårlige tanker væk, når jeg ikke udfordrer mig selv ved at spise mere. Og det jo ikke en holdbar løsning - for det tager jeg ikke på af..
Dagene går jo bare - Dorrit jubler.. Men Eva er ked af det. For hun kæmper ikke nok.. Og ja. Det går jo ikke!

Det mandag i dag - en ny uge og en ny start.. Kom så for fanden. spis spis spis.