Viser opslag med etiketten Boller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Boller. Vis alle opslag

mandag den 13. januar 2014

Boller med bagepulver


Ja de blev sgu ret flade, men smagen fejler ikke noget - og så er de fyldt med gode fibre. Hvis jeg havde tilføjet lidt mindre væske, så var de ikke blevet så flade! så har ændret lidt i opskriften.


Ingredienser til 4 boller:

  • 100 gram rugmel
  • 100 gram fuldkornshvedemel
  • 50 gram almindelig hvedemel
  • 1 dl mælk
  • 50 gram skyr
  • 50-60 gram reven gulerod
  • 2 tsk bagepulver

1. Bland mel, mælk, skyr samt gulerod godt sammen
2. Vend bagepulver forsigtigt i dejen - rør den så lidt som muligt
3. Placér dejen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-30 min

onsdag den 6. november 2013

Rugmelsboller med revet gulerod og havregryn


Ingredienser til 10 boller:

  • 25 gram gær
  • 2 dl vand
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 2 dl A38
  • 2 æg
  • 2-3 revne gulerødder
  • 2 dl rugmel
  • 2 dl havregryn
  • Hvedemel for resten
1. Rør gæren ud i det lunkne vand
2. Tilsæt olie, salt, sukker, A38  samt æg og rør godt
3. Tilsæt de revne gulerødder og rør massen sammen
4. Rør herefter mel samt havregryn i dejen lidt efter lidt - ælt dejen godt
5. Stil herefter dejen til hævning i 1-2 timer under et klæde
6. Brug to skeer til at fordele dejen i 10 på en bageplade beklædt med bagepapir
7. Lad bollerne efterhæve i 30 min
8. Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-25 min

torsdag den 10. oktober 2013

Grove boller med knækkede hvedekerner og revet æble


Mmhh, ja efterår er jo æbletid! Og mine forældre har rigtig mange æbler i haven, så det er med at få brugt nogle af dem inden det er for sent. Det er rigtig lækkert at bruge æbler i bagværk - det gør bollerne bløde og lækre ;-).


Ingredienser til 8 store boller:

  • 20 gram gær
  • 1,5 dl vand
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olie
  • 1 æg
  • 1 dl yoghurt
  • 100 gram knækkede hvedekerner der har stået i blød i et par timer
  • 2-3 revne æbler
  • 50 gram havregryn
  • 50 gram groft rugmel
  • 5-600 gram alm. hvedemel

1. Rør gæren ud i det lunkne vand
2. Tilsæt sukker, salt, olie, æg samt yoghurt og rør massen godt sammen
3. Tilsæt herefter de knækkede hvedekerner, de revner æbler samt havregryn og rør dette godt sammen
4. Herefter røres de forskellige meltyper i dejen, som æltes godt sammen
5. Lad dejen hæve under et klæde et køligt sted i 1-2 timer
6. Del dejen i 8 og placér bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir
7. Lad bollerne efterhæve i 30-45 min og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-25 min

torsdag den 19. september 2013

Boller med kartofler


Ja hvorfor egentlig ikke putte kartofler i boller? Resultatet blev rigtig godt - sprøde udenpå og bløde indeni :-).


Ingredienser til 10 boller:
  • 25 gram gær
  • 4 dl vand
  • 1 dl A38 eller anden surmælksprodukt
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 2 spsk olie
  • 200 gram kogte moste kartofler
  • 250 gram fuldkorns hvedemel
  • Alm. hvedemel for resten(ca 500 gram)

1. Rør gæren ud i det lunkne vand
2. Tilsæt A38, salt, sukker, olie samt de moste kartofler
3. Rør herefter melet i lidt efter lidt og ælt dejen rigtig godt sammen til den er smidig og glat
4. Lad dejen hæve under et klæde i 1 time
5. Virk dejen op og skær dejen ud i 10 firkanter - eller rul dejen til boller
6. Lad bollerne efterhæve i 30 min og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca 15 min

tirsdag den 10. september 2013

Boller med havregrød vol 2.

Lækre bløde boller med havregrød og fuldkorn

Ingredienser til 7 stk:

  • 25 gram gær
  • 1 dl havregrød
  • 1½ dl koldt vand
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 50 gram skyr
  • 50 gram rugmel
  • 100 gram fuldkornshvedemel
  • Alm hvedemel for resten, ca. 3-400 gram
1. Rør gæren ud i den lune havregrød og tilsæt det kolde vand
2. Tilsæt herefter salt, sukker samt skyr og rør det godt sammen
3. Rør herefter de forskellige meltyper i massen og ælt dejen godt sammen - den må gerne være lidt klistret
4. Lad dejen hæve under et klæde i 1-2 timer
5. Efter hævningen deles dejen i 7-8 boller, som placeres på en bageplade beklædt med bagepapir
6. Lad herefter bollerne efterhæve i 45 min, og bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader i 15-20 min



onsdag den 28. august 2013

Gulerodsboller med havregrød vol. 2


Jeg har snart bagt mange forskellige slags boller med gulerod! Men jeg syes nu det er lidt sjovt, at prøve forskellige opskrifter af, istedet for altid at bruge den samme opskrift.
- Denne opskrift er med havregrød hvilket giver bollerne en rigtig god krumme og så er det også kun en gevinst at få de ekstra fuldkorn gennem grynene.

Ingredienser til 12 boller:

  • 25 gram gær
  • 1 dl vand . lunken
  • Havregrød af 30 gram havregryn og 1 dl vand
  • 100 gram skyr
  • 25 gram smør eller margarine
  • 1 spsk sukker
  • ½ tsk groft salt
  • 200 gram reven gulerod
  • 250 gram fudlkornshvedemel
  • 300 gram hvedemel
  • 1 sammenpisket æg til pensling


1. Rør gæren ud i den lunkne vand
2. Tilsæt havregrød, skyr og margarine og rør det godt sammen
3. Tilsæt herefter sukker, salt, den revne gulerod samt de to meltyper
4. Ælt dejen godt sammen(Den er lidt klistret)
5. Lad den hæve et lunt sted i 45 min
6. Del dejen i 12 og placér bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir
7. Lad bollerne efterhæve i 30 min 
8. Pensl dem med et sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader i 15min



onsdag den 21. august 2013

Grove boller med æblemos og gulerod


Hmm. Ja, æblemos i boller? Men why not. :-). Jeg lavede æblemos den anden dag, og havde derfor en rest der skulle bruges. Så jeg brugte det i bollerne i stedet for fedtstof og surmæksprodukt. Det fungerede rigtig godt, og bollerne blev sprøde udenpå og svampede indeni.
- Jeg kan bedst lide at lave dem som brud, hvor de er kantede og placeret lidt tilfældigt på bagepladen. Jeg har brugt forskellige slags mel, - man bruger bare det man har i skabet.

Ingredienser til 9-10 stk:
  • 25 gram gær
  • 2½ dl vand(lunkent)
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk sukker
  • 2 æg
  • 150 gram æblemos
  • 150 gram reven gulerod
  • Ca 200 gram fuldkornshvedemel, rugmel eller anden mel
  • Alm. hvedemel for resten(3-400 gram)


1. Rør gæren ud i det lunkne vand
2. Rør salt, sukker samt de to æg i blandingen
3. Tilsæt æblemos og gulerod og rør til massen er ensartet
4. Tilsæt til sidst melet lidt efter lidt(Dejen må gerne være klistret)
5. Lad dejen hæve i 1-2 timer under et klæde
6. Placér dejen i den ønskede størrelse på en bageplade beklædt med bagepapir
7. Lad dejen efterhæve i 30 min og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15-20 min

torsdag den 8. august 2013

Rugflutes


Jeg skal ud til min storesøster og grille i aften, og derfor skal der selvfølgelig være nogle hjemmebagte flutes som tilbehør! Disse blev rigtig gode og kan klart anbefales. De blev rigtig bløde men samtidig sprøde på grund af yoghurten. Jeg bruger næsten altid en form for surmælksprodukt når jeg bager boller, kage eller flutes, da det gør bagværket rigtig lækkert! :-)


Ingredienser til 2 stk:

  • 15 gram gær
  • 1 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk sukker
  • 1,5 dl surmælksprodukt
  • 100 gram rugmel
  • 250-300 gram hvedemel

1. Rør gæren ud i det lunkne vand
2. Tilsæt salt, olie, sukker samt surmælkprodukt og rør det godt sammen
3. Rør herefter de to meltyper i blandingen lidt efter lidt og ælt dejen godt sammen
4. Lad dejen hæve under et klæde i en time
5. Del dejen i to og form to flutes, som placeres på en badeplade beklædt med bagepapir, og efterhæves i en halv time
6. Pensl dem med mælk eller et sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15-20min

tirsdag den 6. august 2013

Grove boller med revet æble og havregryn


Da jeg var på vej hjem i bussen i dag, besluttede jeg mig for, at jeg IKKE skulle træne i dag. - er simpelthen altid ret træt efter arbejde, men jeg tvinger mig som oftest ned i centeret alligevel.
- Men i dag skulle jeg altså holde fri fra al den træning, og derfor bagte jeg boller istedet. :-)

Disse boller blev rigtig bløde på grund af de revne æbler! mmm :-).

Ingredienser til 10 stk:

  • 25 gær
  • 1,5 dl lunken vand
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker 
  • 2 dl surmælksprodukt(Jeg brugte neutral youghurt)
  • 2 revne æbler
  • 1-2 tsk kanel
  • 200 gram havregryn
  • 100 gram fuldkornshvedemel eller anden slags
  • 200-300 gram alm. hvedemel

1. Rør gæren ud i det lunkne vand
2. Tilsæt olie, salt, sukker, surmælksprodukt, det revne æble, kanel samt havregryn og rær det godt sammen til en ensartet masse.
3. Tilsæt herefter de to meltyper lidt efter lidt(Dejen er ret klistret)
4. Lad deje hæve en time under et klæde og placér herefter dejen i klatter på en badeplade beklædt med bagepapir. 
5. Lad dejen efterhæve i en halv time og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-25 min



tirsdag den 23. juli 2013

Boller med kanel og banan


Sååå fik eva da lige ny mobil :-) Så nu er billederne i bedre kvalitet!
Spottede lige bananen der lå på mit køkkenbord ;-) - What to do? Ja bage noget med den selvfølgelig! Disse boller er til den sunde side og rigtig bløde - haps haps! :-)



Ingredienser til 7 stk:

  • 25 gram gær
  • 250 gram mælk
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk kanel
  • 50 gram skyr eller anden surmælksprodukt
  • 1 most banan
  • 50 gram havregryn
  • 100 gram fuldkornshvedemel
  • ca 300 gram hvedemel

1. Rør gæren ud i mælk der er lunkent
2. Tilsæt salt, kanel, skyr samt den moste banan og rør det godt sammen
3. Tilsæt herefter de forskellige meltyper og ælt dejen godt sammen. - den må godt være klistret
4. Lad dejen hæve 1-2 timer et lunt sted
5. Del dejen i 7 og tril hver del til en bolle, som placeres på en bageplade beklædt med bagepapir
6. Lad bollerne efterhæve i 30 min
7. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca 15-20 min

tirsdag den 16. juli 2013

Grove boller med havregryn


Endnu en opskrift på grove boller - denne gang med havregryn :-). Jeg får satme bagt mange boller for tiden, da det er boller jeg spiser om aftenen, hvis jeg er sulten efter aftensmad, og inden jeg skal sove(Og det er jeg faktisk altid) - men det skyldes også, at jeg jo har ferie og derfor er min døgnrytme rykket.
Om to uger når jeg starter i praktik, skal jeg op kl 05 hver morgen, og derfor kommer jeg nok til, at gå i seng ved 21 tiden, som jeg gjorde førhen.
- Det er dejligt at holde ferie, men det bliver også dejligt at komme igang igen om noget tid. - Dog kan jeg godt være lidt nervøs for hvordan det kommer til at gå med spisningen, men den tid - den sorg. :-)


Ingredienser til 8 stk:

  • 25 g gær
  • 2,5 dl lunken vand
  • 2,5 dl surmælksprodukt(Jeg brugte en blanding af mælk og yoghurt)
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 90 g havregryn
  • 200 g fuldkornshvedemel
  • 100 g rugmel
  • 500 g hvedemel

1. Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt surmælksprodukt, olie, salt og sukker
2. Tilsæt herefter havregryn og de forskellige meltyper lidt efter lidt
3. Ælt dejen godt sammen og stil den til hævning i en time under klæde
4. Tril dejen til boller som placeres på en bageplade beklædt med bagepapir
5. Lad dejen efterhæve i en halv time og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca 20 min

- Når man bager med meltyper med fuldkorn, er det vigtigt, at man bruger mindst 50% almindeligt hvedemel, da dejen ellers bliver rigtig tung at arbejde med. Jeg har ikke altid selv overholdt den regel, men det er ret vigtigt at huske, så brødet ikke bliver for tungt - men mere luftigt. 


lørdag den 6. juli 2013

Langtidshævede gulerodsboller


Mmm, lækre boller der koldhæver natten over! :-)
- Man kan selvfølgelig bruge de meltyper man lige har i skabet.

Ingredienser til 20-25 stk:

  • 15 gram gær
  • 3 dl koldt vand
  • 3 dl surmælksprodukt
  • 1 dl olie
  • 3 spsk sukker
  • 2 tsk groft salt
  • 400 gram revne gulerødder
  • 1 dl hørfrø
  • 2 dl kogende vand
  • 3 dl havregryn
  • 300 gram fuldkornshvedemel
  • 100 gram rugmel
  • 7-900 gram hvedemel
1. Rør gæren ud i det koldt vand og tilsæt yoghurt, olie, sukker, salt, de revne gulerødder samt hørfrø
2. Tilsæt det kogende vand samt havregryn og rør massen godt sammen
3. Tilsæt herefter melet lidt efter lidt og ælt dejen godt sammen(Den må gerne være klistret)
4. Lad dejen hæve i køleskabet natten over
5. Placér bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 25-30 min

torsdag den 27. juni 2013

Grove boller med squash


Lækre boller med squash! :-).
- Jeg brugte bare nogle forskellige meltyper som jeg havde i skabet - man kan jo tilsætte det man har lyst til. Squash er en grøntag, der indeholder meget vand - og derfor bliver disse boller meget svampede - mmmm.


Ingredienser til 23 stk:

  • 50 gram gær
  • 5 dl lunken vand
  • 40 gram smeltet smør(Eller 2 spsk olie)
  • 4 spsk skyr(Eller anden surmælks produkt)
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 200 gram reven squash
  • 100 gram havregryn
  • 100 gram rugmel
  • 100 gram fuldkornshvedemel
  • Hvedemel for resten(ca. 800-900 gram)

1. Rør gæren ud i det lunkne vand
2. Tilsæt smør, skyr, salt, sukker og rør det godt sammen
3. Rør herefter den revne squash i blandingen
4. Tilsæt nu de forskellige meltyper i dejen, lidt efter lidt.
5. Ælt dejen godt sammen - den må gerne være lidt klistret
6. Lad dejen hæve i 1 time
7. Virk dejen op og del den i 23 dele, som trilles til boller og herefter placeres på en bageplade 
8. Lad dejen efterhæve i 30 min, pensl dem med æg eller mælk, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-25min

torsdag den 20. juni 2013

Kanelboller


Haps haps :-) Gode rustikke boller!


Ingredienser til 14 stk:

  • 50 gram gær
  • 350 gram lunken vand
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk kanel
  • 40 gram smeltet smør
  • 150 gram skyr eller anden surmælks-produkt
  • 100 gram havregryn
  • 150 gram rugmel
  • Hvedemel for resten(omkring 5-600 gram)

1. Rør gæren ud i det lunkne vand
2. Tilsæt sukker, salt, kanel, smør, skyr og rør det godt sammen
3. Tilsæt herefter havregryn, rugmel og hvedemel lidt efter lidt
4. Ælt dejen til den er god smidig og lav den hæve under et klæde i 1 time
5. Virk dejen op og del dejen i 14 - placér bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir
6. Lad dem efterhæve i 30 min
7. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 15 min

mandag den 17. juni 2013

Chokoladeboller med havregryn


Ja overspringshandlinger er der nok af når man skal læse til eksamen :-).
- Jeg sidder lige nu og læser op på en masse omkring køkkenhygiejne, mikroorganismer osv osv.. Det er jo onsdag og torsdag jeg skal op og forsvare min eksamensopgave + lave en hovedret :-). Og daj eg skal lave ovnstegt laks er der jo en masse omhandlende egenkontrol og bakterier!!!! Derudover skal der terpes en hel del om ernæring. ;-) yesyes.
- Det føles som om, at man slet ikke kan læse nok.. For man kan simpelthen blive spurgt om SÅ mange ting.. Men ja, jeg tager det som det kommer. :-)

Ingredienser til 7 LÆKRE chokoladeboller:

  • 50 gram smeltet smør
  • 2 dl cremefraiche
  • 25 gram gær
  • 1 spsk sukker
  • 1 knivspids salt
  • 1 æg
  • 100 gram hakket chokolade
  • 50 gram havregryn
  • 50 gram rugmel
  • Hvedemel for resten(omkring 350 gram)


1. Rør det smeltede smør sammen med cremefraichen
2. Tilsæt gær og rør til det er opløst
3. Tilsæt sukker, salt og æg og rør det sammen til en ensartet masse
4. Rør herefter havregryn og den hakkede chokolade i dejen
5. Ælt herefter rugmel samt hvedemel i dejen
6. Lad dejen hæve i 1 time et lunt sted
7. Form dejen til 7 boller som placeres på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i en halv time
8. Pensl bollerne med mælk eller et sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 14 min



Inspiration er fundet her: http://www.madmedhjertet.dk/2012/08/store-luftige-og-svampede.html

lørdag den 8. juni 2013

Lynhurtige scones


Ingredienser(10 stk):

  • 200 gram hvedemel
  • 50 gram fuldkornshvedemel
  • 40 gram havregryn
  • 40 gram smør
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 200 gram kærnemælk
1. Bland meltyperne samt hvaregryn  sammen og smuldre smørret heri
2. Tilsæt vaniljesukker, sukker, bagepulver samt kærnemælk og rør det godt sammen
3. Del dejen i 10 og placér klumperne på en bagplade
4. Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 15min

- Det gode ved denne opskrift er, at man kan tilsætte de ting man har lyst til :-). F. eks hakket chokolade, rosiner eller hakkede nødder. 

lørdag den 11. maj 2013

Grove boller med havregrød og gulerødder

Det er lørdag og jeg har bagt boller til mine forældre og jeg! :-).  Jeg lavede en stoooor potion, da det er lækkert at have mange til fryseren! Resultatet blev rigtig godt - de er sprøde udenpå og bløde indeni ;-).



Ingredienser til 20 store boller:

  • 50g gær
  • 6 dl lunken vand
  • 2 dl neutral yoghurt
  • 25 g olie
  • 25 g margarine
  • 8 spsk havregrød
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 3 æg
  • 100g revet gulerod
  • 1000-1100 g hvedemel(ca mål)
  • 200 g fuldkornshvedemel
1. Rør gæren ud i vandet
2. Tilsæt yoghurt, olie, margarine, havregrød, salt og sukker og rør det godt sammen
3. Tilsæt derefter æggene og det revne gulerod
4. Rør melet i dejen lidt efter lidt

5. Ælt dejen godt sammen og stil den til hævning et lunt sted i 1 time
6. Ælt dejen igennem og form den til boller som placeres på en bageplade beklædt med bagepapir
7. Lad bollerne efterhæve i ca 30min og pensl dem herefter med et sammenpisket æg eller mælk
8. Bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader i 20-25min

mandag den 6. maj 2013

Lækre boller med banan og chokolade




Ingredienser til 14 stk:

  • 20 gram gær
  • 2½ dl lunken vand
  • ½ tsk sukker
  • 1 tsk groft salt
  • 1 ½ dl skyr
  • 1 spsk olie
  • 50 gram hakket chokolade
  • 2 bananer
  • 150 gram havregryn
  • 225 gram hvedemel
1. Rør gær ud i det lunkne vand
2. Tilsæt sukker, salt, skyr og olie 
3. Rør chokolade samt de moste bananer i blandingen
4. Tilsæt havregryn samt hvedemel lidt efter lidt
5. Lad dejen hæve et lunt sted i en time(Dejen skal være klistret)
6. Brug to skeer til at placere 14 boller på en bageplade beklædt med bagepapir
7. Lad dejen efterhæve i et kvarter
8. Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 225 grader i ca 15 min


Opskriften er fundet her http://viskalspise.dk/opskrifter/andre-retter/grove-boller-banan-chokolade.html

mandag den 29. april 2013

Gulerodsboller


Ingredienser til 16 boller:

  • 2,5 dl lunken vand
  • 50 gram gær
  • 1 spsk salt
  • 2 æg
  • 70 gram olie
  • 200 gram skyr
  • 200 gram revet gulerod
  • 100 solsikkekerner
  • 200 gram fuldkornshvedemel
  • 200 gram grahamsmel
  • 600 gram hvedemel

1. Rør gøren og det lunkne vand sammen
2. Tilsæt sukker, salt, æg, olie og skyr og rør det godt sammen
3. Tilsæt gulerod, solsikkekerner og meltyperne lidt efter lidt og ælt det hele godt sammen
4. Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time
5. Virk dejen op og form 16 boller - læg dem på en bageplade og lav dem efterhæve i en halv time
6. Pensl dem med mælk eller et sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15-20min

mandag den 1. april 2013

Gulerodsbrud


Disse gulerodsbrud skal jeg lave til min fagprøve på bagermodulet på næste torsdag, og derfor skulle opskriften lige prøves af :-). Resultatet blev rigtig godt.

Gulerodsbrud(7 store):
  • 50 gram gær
  • 2½ dl kærnemælk
  • 1 æg
  • 40 gram sukker
  • 220 gram reven gulerod
  • 150 gram solsikkekerner
  • 100 gram smeltet smør
  • 600 gram hvedemel

1. Rør gæren ud i kærnemællken
2. Tilsæt æg, sukker, revet gulerod og solsikkekerner
3. Tilsæt derefter melet lidt efter lidt sammen med det smeltede smør
4. Ælt dejen godt igennem - den skal være lidt klistret
6. Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time og ælt derefter dejen hurtigt igennem
7. Del dejen i 7 og placér dem på en bageplade - lad dem efterhæve i 20 min
8. Pensl bollerne med vand og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15min



Opskriften er fundet her: http://frkmuffinsopskrifter.blogspot.dk/p/missmuffins-opskriftindeks-efter-lang.html