Viser opslag med etiketten Bagværk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bagværk. Vis alle opslag

søndag den 26. oktober 2014

Cookies med peanutbutter

Lækre cookies med sunde fedtstoffer i form af peanutbutter og mandler! :-).



Ingredienser til ca 20 stk:
  • 100 gram smør
  • 100 gram peanutbutter
  • 150 gram sukker
  • 150 gram brun farin
  • 2 æg
  • 200 gram hvedemel
  • 100 havregryn
  • 50 gram hakkede mandler eller andre nødder
  • 2 tsk bagepulver

1. Smelt smør og peanutbutter i en gryde eller i microovnen
2. Pisk sukker, brun farin og de to æg sammen til en luftig masse
3. Bland de to blandinger sammen
4. Tilsæt mel, havregryn, mandler og bagpulver og rør massen godt sammen
5. æt kugler af dej på en bageplader og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca 15 min
6. Lad dem herefter afkøle på en bagerist



Inspiration er fundet her: http://www.thefoodclub.dk/jagten-pa-cookieen/

lørdag den 18. oktober 2014

Lagkage med fyld af vaniljecreme, jordbær og flødeskum



Jeg lavede lækker lagkage på arbejdet den anden dag - skolens chef skulle holde fødseldag, og ville have os til at lave lagkage. :-) Og det er som regel mig der får den tjans - looooove it

Denne lagkage består af tre chokoladebunde, vaniljecreme og flødeskum vendt i opkogte jordbær. :-)

mandag den 13. oktober 2014

Proteinmuffins med yankiebar


Hmm, ja - en lidt speciel sammensætning, men min kammerat godkendte resultatet. :-)
Jeg har været sygemeldt fra arbejdet i dag, da jeg åbenbart sprang et blodkar i hælen i går formiddags :s. Kunne ikke støtte på hælen hele dagen i går, men i dag går det heldigvis bedre.


Ingredienser til 9 stk:

  • 1 dl sukker
  • 1 æg
  • 50 gram smeltet smør
  • 200 gram mel
  • 1 scoop proteinpulver med chokoladesmag
  • 2-3 spsk kakaopulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 dl mælk
  • 2 yankiebarer hakket i små stykker

1. Pisk sukker og ægget hvidt og luftigt
2. Tilsæt det smeltede smør
3. Rør mel, proteinpulver, vaniljesukker, kakaopulver og bagepulver sammen i en skål
4. Bland skiftevis mælk og melblandingen i æggemassen, og vend det sammen til en ensartet masse
6. Tilsæt til sidst de hakkede yankiebarer
7. Fordel dejen i muffinsforme og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 20min

fredag den 21. marts 2014

Kage med marcipan og brombær

Jeg biksede lige en lækker kage sammen i går, da jeg var ude og besøge mine forældre. På billedet ser den godt nok lidt mørk ud i den ene side, men det må altså være lyset, for mørk var den ikke. :-). Mine forældre har mange brombær ude i haven, så jeg fandt lige nogle de havde frosset ned. 


Ingredienser til en springform eller lign:

  • 2 æg
  • 150 gram sukker
  • 100 gram revet marcipan
  • 150 gram hvedemel
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 dl mælk eller surmælksprodukt
  • 200 gram blødt smør
  • 200 gram frosne bær(jeg brugte så brombær)

1. Pisk æg, sukker og revet marcipan sammen til en luftig masse
2. Vend skiftevis hvedemel, vaniljepulver, bagepulver og mælk i dejen og rær til massen er ensartet
3. Vend herefter smør i dejen og tilsidst bærrene
4. Smør en springform med smør eller beklæd den med bagepapir, og hæld dejen i denne
5. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 45 min



mandag den 17. marts 2014

Rugbrødsmuffins med hakket chokolade og tørret frugt

 
Jeg har været i praktik i et køkken i Nyborg, og havde sidste arbejdsdag den anden dag, så derfor skulle jeg jo have noget kage med. :-) Desværre lagde jeg mig syg(ja virkelig godt planlagt), så fik dem slet ikke afleveret.. Derfor gik disse muffins videre til mine forældre. De klagede ikke. ;-)
 
Ingredienser til 12 stk:
  • 1 dl knækkede hvedekerner(Overhældt af 1 dl kogende vand)
  • 3 dl yoghurt eller lignende
  • En håndfuld hakkede tørrede abrikoser
  • En håndfuld hakket chokolade
  • 1 dl olie
  • 300 gram hvedemel
  • 100 gram groft mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 gram blandede kerner og/eller frø
  • 1 tsk salt

1. Lad de knækkede hvedekerner køle af og rør massen sammen med yoghurt
2. Tilsæt de hakkede abrikoser, den hakkede chokolade samt olie og rør til massen er ensartet
3. Rør herefter de resterende ingredienser i blandingen
4. Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15-20min
 



lørdag den 8. februar 2014

Lækre banankager med skyr og hakket chokolade - uden sukker og fedtstof


Har lavet noget lignende disse før - men de her er altså virkelig gode. ;-)


Ingredienser til 12 cookies:

  • 1 helt æg
  • 1 æggehvide
  • 1 dl skyr
  • 2 moste bananer
  • 60 gram alm. hvedemel
  • 60 gram havregryn
  • 60 gram fuldkorns hvedemel
  • 1 spsk HUSK(kan udelades)
  • 1 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 gram hakket chokolade

1. Pisk æg og skyr godt sammen
2. Tilsæt de moste bananer og pisk til massen er ensartet
3. Rør de tørre ingredienser sammen i en skål for sig, og vend det forsigtigt sammen med æggemassen
4. Placér dejen på en bageplade beklædt med bagepapir - jeg brugte en spiseske 
5. Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 15-20 min
6. Læg dem herefter på en rist - på denne måde bliver de sprøde :-)

mandag den 3. februar 2014

Cheesecake marmorerede brownies med chokolade


Min gode kammerat spurgte pænt om jeg ikke ville bage en kage til hans arbejde, og hallo! selvfølgelig ville jeg det. Han elsker cheesecake og chokoladekage - WUPTI


Ingredienser til en lille bradepande:

Brownies:

  • 115 g. smør
  • 100 g chokolade 
  • 200 g. sukker
  • 2 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 100 g. mel
  • lidt salt
Flødeostetopping:
  • 200 g. flødeost
  • 70 g. sukker
  • 1 æggeblomme
  • 1 tsk. vaniljesukker


  1. Smelt smør og chokolade over meget lav varme 
  2. Hæld bladingen i en skål og pisk sukker, æg, vaniljesukker og salt i blandingen
  3. Vend melet i dejen og hæld dejen i en smurt form
  4. Pisk ingredienserne til flødeosttoppingen sammen i en anden skål
  5. Sæt klatter af flødeosttoppingen oven på browniedejen, brug en kniv til at blande dejene sammen
  6. Bag kagen i ca. 40 minutter ved 180 grader  til kagen er fast i kanterne og kun lige bagt i midten


Opskriften er fundet her: http://www.sarahskager.dk/cheesecake-marmorerede-brownies/

torsdag den 30. januar 2014

Hindbærsnegle


Ingredienser til 20 stk:

  • 15 g gær
  • 2,5 dl mælk
  • 35 g smør
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 400-500 g hvedemel
  • Hindbærmarmelade til fyld

1. Rør gæren ud i det lunkne mælk
2. Tilsæt smør, sukker og salt til blandingen
3. Ælt herefter melet ind i dejen - lidt efter lidt
4. Lad dejen hæve tildækket i 1½-2 timer
5. Rul herefter dejen ud i en rektangel og smør marmelade ud på dejen i et jævnt lag
6. Rul dejen sammen og skær dejen ud i 20 stykker, som placeres på en bageplade beklædt med bagepapir
7. Lad sneglene efterhæve i 30 min og bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 15-20 min

tirsdag den 28. januar 2014

Cookies med marcipan og mørk chokolade




Ingredienser:

  • 150 gram blødt smør
  • 1 æg
  • 150 gram sukker
  • 150 gram hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 gram reven marcipan
  • 100 gram hakket mørkt chokolade
  • 2-3 spsk kakaopulver

1. Pisk smør, æg og sukker sammen til en luftig masse
2. Rør hvedemel, bagepulver, marcipan, chokolade og kakapulver i dejen
3. Stil dejen i køleskabet i 1 time
4. Fordel klatter af dej på en bageplade beklædt med bagepapir. 
5. Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 10-12 min

Note: De flyder meget ud, så lad være med at bruge tid på at forme dem runde - det klarer ovnen.

søndag den 26. januar 2014

Kanelstang med æbler og rosiner


Jeg bagte denne kanelstang på arbejdet den anden dag! Og en af de gamle kokke/lærere roste den og sagde, at den havde fået 12 hvis der var lidt mindre glasur på! haha. Men det er MEGET sjælden, at han roser de ting vi laver, så jeg er glad!


Ingredienser til 1 stang:

  • 50 g gær
  • 1 dl mælk
  • 1 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 100g blødt smør
  • 1 æg
  • 300 g hvedemel
Fyld:
  • 130 g blødt smør
  • 150 g brun farin
  • 1 spsk kanel
  • 70 g rosiner
  • 2 æbler skåret i små stykker

1. Rør gæren ud i det lunkne mælk
2. Tilsæt sukker, salt, smør samt æg og rær massen godt sammen
3. Ælt hvedemelet ind i dejen - ælt til dejen er smidig og glat
4. Stil dejen til hævning i en time under et klæde
5. Fyldet: Rør det bløde smør sammen med brun farin og kanel
6. Rul dejen ud i en rektangel og fordel fyldet ovenpå dejen - drys herefter med æblestykker og rosiner
7. Tag fat i venstre side af dejen og læg den henover fyldet - tag fat i den anden side og læg den henover den første side
8. Vend forsigtigt kanelstangen over på en badeplage(så lukningen er i bunden)
9. Bag den i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-25 min
10. Lav herefter glasur af flormelis og vand og smør kanelstangen fint :-)

mandag den 13. januar 2014

Boller med bagepulver


Ja de blev sgu ret flade, men smagen fejler ikke noget - og så er de fyldt med gode fibre. Hvis jeg havde tilføjet lidt mindre væske, så var de ikke blevet så flade! så har ændret lidt i opskriften.


Ingredienser til 4 boller:

  • 100 gram rugmel
  • 100 gram fuldkornshvedemel
  • 50 gram almindelig hvedemel
  • 1 dl mælk
  • 50 gram skyr
  • 50-60 gram reven gulerod
  • 2 tsk bagepulver

1. Bland mel, mælk, skyr samt gulerod godt sammen
2. Vend bagepulver forsigtigt i dejen - rør den så lidt som muligt
3. Placér dejen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-30 min

lørdag den 4. januar 2014

Citronmåne


Min søde svoger havde fødelsdag for noget tid siden, og han ville så gerne have en citronmåne, så det skulle han da havde. Den fik stor ros - så bare kom igang! ;-)


Ingredienser til en springform(25cm):
  • 250 gram blødt smør
  • 125 gram marcipan
  • 200 gram sukker
  • 5 æg
  • Saften af 1 citron
  • 200 gram mel
  • Kornene af 1 vaniljestang
  • 1½ tsk bagepulver
  • Skallen af 2 citroner(Økologiske!)


1. Pisk smør, marcipan samt vaniljekorn til en luftig blød masse
2. Tilsæt æggene et efter et og rør godt imellem hvert æg
3. Vend herefter mel, bagepulver samt den revne citronskal i
4. Hæld dejen i en springform og bag den ved 175 grader i ca 30 min

- Jeg lavede bare en almindelig glasur med lidt citronsaft til at hælde over kagen, men man kan også lave en flødeoste-frosting. 




Dele af opskriften er fundet her: http://www.madmedhjertet.dk/2012/01/citronmane-burgerboller-med-landshvede.html

søndag den 29. december 2013

Cookies med lakrids og mandler


For nogle dage siden var jeg sammen med min bedste veninde i min lejlighed. Hun sidder som altid i sengen og ser tv, mens jeg render rundt og bager. - Og den anden dag var ingen undtagelse! Hun var lækkersulten, og jeg var hurtig :-). De er godkendt af hende, og så ved man altså, at de er i orden ;-).


Ingredienser til omkring 30 stk:

  • 200 gram sukker
  • 1 æg
  • 100 gram blødt smør
  • 20 gram mel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk natron
  • 50 gram hakkede mandler
  • 4 tsk lakridspulver


1. Pisk sukker, æg og smør sammen til en luftig masse
2. Vend mel, vaniljesukker samt natron i dejen
3. Tilsæt tilsættes de hakkede mandler samt lakridspulver - rør til dejen har en ensartet konsistens
4. Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir(Jeg brugte to spiseskeer)
5. Bag dem i en forvarmet ovn ved 150 grader i ca 10 min



mandag den 23. december 2013

Småkager med rosiner



- Det er dem til højre på billedet :-)

Ingredienser til 40-50 stk:
  • 150 gram blødt smør
  • 75 gram flormelis
  • 200 gram hvedemel
  • 1-2 spsk sammenpisket æg
  • 1 dl hakkede rosiner


1. Pisk det bløde smør sammen med flormelis til en luftig masse
2. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt 
3. Ælt dejen hurtigt sammen med det sammenpiskede æg 
4. Ælt nu rosinerne ind i dejen og tril dejen til en pølse, som pakkes ind i film og lægges i køleskabet i et par timer
6. Skær herefter skiver af dejen og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir - bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 8-10min

lørdag den 21. december 2013

Pebernødder som småkager


- Det er de firkantede i midten

Ingredienser til 40-50 stk:
  • 150 gram blødt smør
  • 75 gram flormelis
  • 200 gram hvedemel
  • 1-2 spsk sammenpisket æg
  • ½ tsk kanel
  • ½ tsk hvid peber
  • ½ tsk stødt ingefær
  • ½ tsk kardemomme


1. Pisk det bløde smør sammen med flormelis til en luftig masse
2. Tilsæt hvedemel samt krydderier lidt efter lidt
3. Ælt dejen hurtigt sammen med det sammenpiskede æg 
4. Tril dejen til en pølse(Eller en rektangel), som pakkes ind i film og lægges i køleskabet i et par timer
6. Skær herefter skiver af dejen og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir - bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 8-10min

søndag den 15. december 2013

Marmorerede småkager med kakao


Ja why not?

Ingredienser til 40-50 stk:
  • 150 gram blødt smør
  • 75 gram flormelis
  • 200 gram hvedemel
  • 1-2 spsk sammenpisket æg
  • 3-4 spsk kakaopulver

1. Pisk det bløde smør sammen med flormelis til en luftig masse
2. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt 
3. Ælt dejen hurtigt sammen med det sammenpiskede æg 
4. Del dejen i to - ælt den ene del sammen med kakaopulveret
5. Ælt nu de to deje sammen igen - tril dejen til en pølse(Eller til en rektangel) og læg den i køleskabet i et par timer
6. Skær skiver af dejen og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir - bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 8-10min

fredag den 13. december 2013

Vaniljekranse


Mmh, så blev det endelig fredag igen, og jeg er ude ved mine forældre og hygge :-). Det er efterhånden noget tid siden, at jeg sidst har været i køkkenet herude, så i dag skulle det være. :-). bagte pebernødder, vaniljekranse og den brownie som jeg skal lave til eksamen på tirsdag.
Jeg har desværre ikke sådan en smart kødhakker til at lave vaniljekranse med, så de blev altså bare runde.
Happy friday folkens :-)


Ingredienser til 40-50 stk:

  • 250 gram mel
  • 50 gram finthakkede mandler
  • 150 gram blødt smør
  • 100 gram sukker
  • Kornene af en ½ vaniljestang
  • ½ æg

1. Smuldre smørret i mel og de hakkede mandler
2. Tilsæt sukker, vaniljekorn og det halve æg
3. Saml dejen hurtigt og lav små kranse af dejen
4. Læg kransene på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 8-10min

mandag den 9. december 2013

Muffins med lakrids


Min far skrev en sms til mig den anden dag "så, nu har jeg købt lakridspulver til dig" .. Og da jeg ikke selv kan lide lakrids, tog jeg det som en hentydning om, at jeg skulle bage et eller andet med lakrids til mine forældre. - Jeg valgte ihvertfald, at tyde beskeden sådan ;-). Derfor fandt jeg en opskrift på nogle muffins med lakrids, så kan det da være, at der falder en ekstra julegave af til mig!


Ingredienser til 16 stk:

  • 2 æg
  • 200 gram sukker
  • 150 gram blødt smør
  • 2 dl mælk
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 250 gram hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 4 tsk lakridspulver

1. Pisk æg, sukker og det bløde smør til en luftig masse
2. Rør mælk, vaniljesukker og melet i lidt efter lidt
3. Vend tilsidst bagepulver samt lakridspulver i dejen
4. Fordel dejen i muffinsforme og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20min



lørdag den 7. december 2013

Brunkager af Claus Meyer



Ingredienser til mange:

  • 200 gram smør
  • 150 gram sirup
  • 75 gram brun farin
  • 125 gram sukker
  • 5 gram stødte nelliker
  • 5 gram stødt allehånde
  • 5 gram stødt kanel
  • 5 gram potaske rørt ud i 2 spsk vand
  • 40 gram hakkede mandler
  • 400 gram mel


1. Smelt smør, sirup, brun farin og sukker i en gryde, indtil det bliver håndvarmt.
2. Kom krydderierne ned i smørmassen og rør massen godt sammen
3. Rør melet i massen sammen med potaskevandet og mandlerne  
4. Ælt det hele sammen til en sammenhængende dej 
5. Rul dejen til en pølse med en diameter på ca. 5 cm.
6. Pak dejen ind i plastikfolie, og læg den i køleskabet i 2-3 timer 
7. Skær dejen ud i tyde skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir.
8. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca 6 min



Opskriften er nuppet direkte herinde fra: http://www.clausmeyer.dk/da/opskrifter_/jul_med_meyers/brunkager.html?recipeid=84

torsdag den 5. december 2013

Gulerodsmuffins vol. 4


Mmh, så er jeg på banen med en ny omgang gulerodsmuffins :-). Jeg skulle finde på noget at lave, da den omtalte Bodil holdte mig væk fra fitness world! Så det kan mine forældre få glæde af i morgen, når jeg skal besøge dem. Gad vide om jeg kan komme i skole i morgen? Ja, det vil jo egentlig ikke gøre noget med tidlig weekend. Hæhæ!

Ingredienser til 6 stk:

  • 75 gram sukker
  • 75 gram brun farin
  • 1 æg
  • 1 dl olie
  • 100 gram mel
  • 1 tsk kanel
  • ½ tsk kakaopulver
  • 1 tsk natron
  • 100 gram reven gulerod

1. Pisk sukker, brun farin, olie og æg til en luftig masse
2. Tilsæt mel, kanel, kakaopulver, natron og vend massen sammen
3. Tilsæt tilsidst den revne gulerod
4. Fordel dejen i 6 papirsforme eller i en metalform
5. Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader i 20-25 min