Viser opslag med etiketten Cookies. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cookies. Vis alle opslag

søndag den 26. oktober 2014

Cookies med peanutbutter

Lækre cookies med sunde fedtstoffer i form af peanutbutter og mandler! :-).



Ingredienser til ca 20 stk:
  • 100 gram smør
  • 100 gram peanutbutter
  • 150 gram sukker
  • 150 gram brun farin
  • 2 æg
  • 200 gram hvedemel
  • 100 havregryn
  • 50 gram hakkede mandler eller andre nødder
  • 2 tsk bagepulver

1. Smelt smør og peanutbutter i en gryde eller i microovnen
2. Pisk sukker, brun farin og de to æg sammen til en luftig masse
3. Bland de to blandinger sammen
4. Tilsæt mel, havregryn, mandler og bagpulver og rør massen godt sammen
5. æt kugler af dej på en bageplader og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca 15 min
6. Lad dem herefter afkøle på en bagerist



Inspiration er fundet her: http://www.thefoodclub.dk/jagten-pa-cookieen/

søndag den 21. september 2014

Fedtfattige æblesmåkager med havregryn



Så blev det godt nok efterår her i nyborg, - og så på en søndag .. Det kunne da ikke være meget bedre :-). Der er gu noget hyggeligt over dette gråvejr - det kan ihvertfald ikke betale sig, at brokke sig over det, det kommer og går jo?! Sjovt nok! Lev med det og find de positive ting ved det istedet! Hyg indenfor med gode film og lidt søde sager :-). Life goes on people. Der er sgu da intet bedre end at kunne tænde nogle stearinlys, og kunne se dem lyse rummet op når klokken nærmer sig 20 og det forhåbentlige gode tv begynder..

- Ja jeg bruger sgu meget tid nede i fitness world i sådan et vejr - eller, det er faktisk fuldstændig ligegyldigt hvordan vejret er.. Men det føles bare mere okay, at være dernede når vejret alligevel er dårligt. Men ærlig talt "Det føles mere okay" Jeg bestemmer sgu da selv, hvad der er okay for mig?

Nååå.. Det var slet ikke det jeg ville. Jeg har bagt nogle spændende småkager her til formiddag - Jeg kunne sgu ikke sove længe.. Jeg føler mig gammel, som en gammel kone, der står tidligt op i weekenderne, for at bage og gøre rent :-D. MEN HEY! Det er jeg ikke .. Ikke endnu. "Jeg føler mig gammel" .. Oh crap - I did it again.

Hold nu kæft hvor har jeg egentlig savnet at skrive herinde. :-D. Og dele opskrifter! Og tage billeder! Guud jeg hader mit energiniveau her til morgen!

Disse småkager er uden sukker eller tilsat fedtstof - Så jeg tør godt smage :-). Jeg har brugt æblemos(Hjemmelavet med økologiske æbler ude fra en dejlig have på landet).
Hvis I ikke lige har æblemos, så er jeg sikker på, at der kan bruges lidt mælk eller surmælksprodukt istedet.

Jeg har altså en køkkenvægt.... uden batterier. Så jeg lavede dem lidt på slum :-). Jeg er ikke altid lige god til det der med, at følge opskrifter.. Det er sådan her rigtige kokke gør ;-)


Ingredienser til 10 cookies:

  • 1 æg
  • Ca 1-1½ dl æblemos
  • 1 revet æble(Pres lige væden ud af det revne æble inden du tilsætter det)
  • Ca 3 dl havregryn
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk bagepulver
  • Lidt sødestof


1. Slå ægget ud i en skål og tilsæt æblemosen - Pisk det godt sammen

2. Tilsæt de resterende ingredienser og rør blandingen sammen

3. Det er så her, at du kan tilsætte lidt hakkede nødder, hvis du ikke er en freak som mig(Jeg tør nemlig ikke spise nødder - Og ja, jeg ved godt, at de er fyldt med sunde fedtstoffer - trust me - Jeg er ernæringsassistentelev ;-)))

4. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15-20 min

5. Og gør mig så lige den tjeneste, at kaste dem over på en rist, når du tager dem ud af ovnen, - det gør altså en forskel .. De bliver mere sprøde af det.



lørdag den 8. februar 2014

Lækre banankager med skyr og hakket chokolade - uden sukker og fedtstof


Har lavet noget lignende disse før - men de her er altså virkelig gode. ;-)


Ingredienser til 12 cookies:

  • 1 helt æg
  • 1 æggehvide
  • 1 dl skyr
  • 2 moste bananer
  • 60 gram alm. hvedemel
  • 60 gram havregryn
  • 60 gram fuldkorns hvedemel
  • 1 spsk HUSK(kan udelades)
  • 1 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 gram hakket chokolade

1. Pisk æg og skyr godt sammen
2. Tilsæt de moste bananer og pisk til massen er ensartet
3. Rør de tørre ingredienser sammen i en skål for sig, og vend det forsigtigt sammen med æggemassen
4. Placér dejen på en bageplade beklædt med bagepapir - jeg brugte en spiseske 
5. Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 15-20 min
6. Læg dem herefter på en rist - på denne måde bliver de sprøde :-)

tirsdag den 28. januar 2014

Cookies med marcipan og mørk chokolade




Ingredienser:

  • 150 gram blødt smør
  • 1 æg
  • 150 gram sukker
  • 150 gram hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 gram reven marcipan
  • 100 gram hakket mørkt chokolade
  • 2-3 spsk kakaopulver

1. Pisk smør, æg og sukker sammen til en luftig masse
2. Rør hvedemel, bagepulver, marcipan, chokolade og kakapulver i dejen
3. Stil dejen i køleskabet i 1 time
4. Fordel klatter af dej på en bageplade beklædt med bagepapir. 
5. Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 10-12 min

Note: De flyder meget ud, så lad være med at bruge tid på at forme dem runde - det klarer ovnen.

søndag den 29. december 2013

Cookies med lakrids og mandler


For nogle dage siden var jeg sammen med min bedste veninde i min lejlighed. Hun sidder som altid i sengen og ser tv, mens jeg render rundt og bager. - Og den anden dag var ingen undtagelse! Hun var lækkersulten, og jeg var hurtig :-). De er godkendt af hende, og så ved man altså, at de er i orden ;-).


Ingredienser til omkring 30 stk:

  • 200 gram sukker
  • 1 æg
  • 100 gram blødt smør
  • 20 gram mel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk natron
  • 50 gram hakkede mandler
  • 4 tsk lakridspulver


1. Pisk sukker, æg og smør sammen til en luftig masse
2. Vend mel, vaniljesukker samt natron i dejen
3. Tilsæt tilsættes de hakkede mandler samt lakridspulver - rør til dejen har en ensartet konsistens
4. Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir(Jeg brugte to spiseskeer)
5. Bag dem i en forvarmet ovn ved 150 grader i ca 10 min



mandag den 23. december 2013

Småkager med rosiner



- Det er dem til højre på billedet :-)

Ingredienser til 40-50 stk:
  • 150 gram blødt smør
  • 75 gram flormelis
  • 200 gram hvedemel
  • 1-2 spsk sammenpisket æg
  • 1 dl hakkede rosiner


1. Pisk det bløde smør sammen med flormelis til en luftig masse
2. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt 
3. Ælt dejen hurtigt sammen med det sammenpiskede æg 
4. Ælt nu rosinerne ind i dejen og tril dejen til en pølse, som pakkes ind i film og lægges i køleskabet i et par timer
6. Skær herefter skiver af dejen og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir - bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 8-10min

lørdag den 21. december 2013

Pebernødder som småkager


- Det er de firkantede i midten

Ingredienser til 40-50 stk:
  • 150 gram blødt smør
  • 75 gram flormelis
  • 200 gram hvedemel
  • 1-2 spsk sammenpisket æg
  • ½ tsk kanel
  • ½ tsk hvid peber
  • ½ tsk stødt ingefær
  • ½ tsk kardemomme


1. Pisk det bløde smør sammen med flormelis til en luftig masse
2. Tilsæt hvedemel samt krydderier lidt efter lidt
3. Ælt dejen hurtigt sammen med det sammenpiskede æg 
4. Tril dejen til en pølse(Eller en rektangel), som pakkes ind i film og lægges i køleskabet i et par timer
6. Skær herefter skiver af dejen og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir - bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 8-10min

søndag den 28. juli 2013

Fedtfattige cookies med havregryn, banan og hakket chokolade


Min mor har fødselsdag i dag, og derfor bagte jeg nogle cookies til eftermiddagskaffen ;-). Jeg er viiiild med cookies - det satme godt. Jeg bruger altid hakket mælkechokolade, da hverken min far eller jeg kan lide mørk chokolade.
Havregryn er totalt lækkert at bruge i bagværk, da det gør dejen chunky og lækker ;-).
- Og e blev rigtig gode :-D. De smager rigtig godt!

Jeg har i denne opskrift brugt Perfect Fit, som er sukkererstatning - hvis I bruger almindeligt sukker, så skal I blande 90 gram sukker i dejen istedet for. 



Ingredienser:


  • 1 æg
  • 60 gram brun farin
  • 2 spsk margarine eller smør
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 gram Perfect Fit
  • 100 gram havregryn
  • 100 gram hvedemel
  • ½ most banan
  • 100 gram hakket chokolade(Kan erstattes med rosiner)

1. Pisk brun farin og æg sammen til en luftig masse
2. Tilsæt fedtstof og rør godt.
3. Bland vaniljesukker, bagepulver, Perfect Fit, havregryn samt mel sammen i en skål for sig, og rør det herefter i den første blanding(Pefect Fit SKAL røres sammen med det tørre først - ellers vil det klumpe)
4. Tilsæt til sidst den hakkede chokolade samt banan, og placér dejen i klatter med en spiseske på en bageplade beklædt med bagepapir.
5. Bag cookiesne i en forvarmet ovn ved 200 grader i 10-12 min.


søndag den 16. juni 2013

Cookies med rosiner, kokos og chokolade


Jeg var ude ved mine forældre tidligere i dag, og fandt ud af at det skulle have gæster i morgen.. Og jeg benytter jo enhver lejlighed til at bage - så derfor bagte jeg nogle cookies til deres aftenkaffe. :-) De blev rigtig gode - lidt bløde i midten, hvilket jeg synes er det lækreste! haps.

Ingredienser til 14 stk:

  • 1 æg
  • 150 gram blødt smør
  • 80 gram brun farin
  • 45 gram sukker
  • 1 ½ tsk vaniljesukker
  • ½ tsk bagepulver
  • 30 gram fuldkornshvedemel
  • 120 gram hvedemel
  • 30 gram kokosmel
  • 40 gram havregryn
  • 30 gram rosiner
  • 40 gram hakket chokolade

1. Pisk æg og det bløde smør sammen til en luftig masse
2. Tilsæt sukker samt brun farin og pisk det godt sammen
3. Rør herefter vaniljesukker, bagepulver, de to meltyper, kokosmel samt havregryn i dejen
4. Tilsæt tilsidst rosiner og den hakkede chokolade
5. Placér klatter af dej på en bageplace beklædt med bagepapir
6. Bag dem i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca 15 min

onsdag den 15. maj 2013

Cookies med banan, tranebær og havregryn

Jeg har eksperimenteret lidt på en opskrift på nogle bløde cookies med banan. Det her er så resultatet - et lidt interessant et. De er meget bløde og svampede og havregrynene giver en lidt crispy konsistens.
Jeg fik 15 cookies ud af dejen.



  • 80g havregryn
  • 20g kokosmel
  • 100g rugmel
  • 1 æg
  • 50g smør
  • 25g tranebær
  • 25g rosiner
  • 150g sukker
  • 1 tsk bagepulver
Alle ingredienserne blandes sammen til en ensartet masse, som placeres i små klatter på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 10-15min :-). Vupti. 

tirsdag den 7. maj 2013

Havregrynskager med banan, kokos og tranebær


Min bedste veninde og jeg ville bage noget den anden dag, og valget faldt på disse små havregrynskager :-). De er rigtig gode og man skal bestemt ikke have dårlig samvittighed over at spise dem. Der er hverken fedtstof eller sukker i dem - kun frugtsukker fra bananerne. 

Ingredienser til 16 cookies:
  • 300 gram banan(svarende til ca 3 bananer i normal størrelse)
  • 1 æggehvide
  • 150 gram havregryn
  • 1 håndfuld tranebær
  • 1 håndfuld kokosflager
1. Mos bananerne og rør dem sammen med æggehvide og havregryn
2. Tilsæt tranebær og kokos
3. Form små cookies og placér dem på en bageplade
4. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 15min

Opskriften er herinde fra: http://juliekarlaskoekken.blogspot.dk/

mandag den 8. april 2013

Havregrynscookies

Min far kan godt lide havregrynskager, men dem har jeg allerede lagt ud på bloggen - så derfor fandt jeg en anden opskrift på nogle cookies med havregryn. :-)

Ingredienser til 20 store cookies:

  • 225 gram smør
  • 2 æg
  • 150 gram brun farin
  • 150 gram sukker
  • 225 gram mel
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk kanel
  • 240 gram havregryn
  • 100 gram hakkede nødder
1. Pisk smør, æg og de to slags sukker til en luftig masse
2. Tilsæt mel, natron, vaniljesukker, kanel og rør godt
3. Vend til sidst havregryn samt nødder i dejen
4. Placér dejen i små klatter på en bageplade og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-25min



fredag den 22. marts 2013

Cookies med chokolade og hasselnødder


Jeg fik lige lyst til, at bage en gang cookies til min storesøster og hendes kæreste, som skal i sommerhus i weekenden :-). Jeg fik omkring 30 mellemstore cookies ud af opskriften.

Ingredienser:
  • 100 gram blødt smør
  • 200 gram brun farin
  • 2 æg
  • 30 gram kakao
  • 70 gram mel
  • 1½ tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 knvispids salt
  • 50 gram havregryn
  • 100 gram hakket mørk chokolade
  • 50 gram  hakkede hasselnødder

1. Pisk smør og brun farin sammen til en luftig masse
2. Pisk de to æg ind i blandingen
3. Tilsæt mel, kakao, bagepulver, vaniljesukker, salt og havregryn og rør forsigtigt rundt
4. Rør tilsidst den hakkede chokolade samt hasselnødder i blandingen
5. Stil dejen på køl i en halv time
6. Placér dejen på bageplader beklædt med bagepapir med to spiseskeer
7. Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader i 15-20min

tirsdag den 15. januar 2013

Cookies med mørk chokolade, havregryn og mandler

Disse havde jeg med i skole nogle dage efter jeg havde fødselsdag! :-) Og de blev taget godt imod ;-). Jeg har desværre ikke selv smagt på dem, da jeg lavede dem med mørk chokolade og det kan jeg ikke lide.






Ingredienser(Jeg fik 23 cookies ud af opskriften):

  • 140g smør
  • 90g sukker
  • 90g brun farin
  • 1 æg
  • 190g hvedemel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk kanel
  • 40g havregryn
  • 100g mørk chokolade
  • 40g mandler

1. Rør smør, sukker og brun farin sammen til en blød masse
2. Tilsæt ægget
3. Tilsæt hvedemel, vaniljesukker, natron, bagepulver, salt og kanel
4. Hak den mørke chokolade samt mandler og tilsæt det til dejen sammen med havregryn
5. Placér dejen i små klatter på en bageplade beklædt med bagepapir
6. Bag dem i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca. 12 min


Den oprindelige opskrift er herinde fra: http://simonogmarianne.dk/?p=267