Viser opslag med etiketten Havregryn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Havregryn. Vis alle opslag

mandag den 17. marts 2014

Rugbrødsmuffins med hakket chokolade og tørret frugt

 
Jeg har været i praktik i et køkken i Nyborg, og havde sidste arbejdsdag den anden dag, så derfor skulle jeg jo have noget kage med. :-) Desværre lagde jeg mig syg(ja virkelig godt planlagt), så fik dem slet ikke afleveret.. Derfor gik disse muffins videre til mine forældre. De klagede ikke. ;-)
 
Ingredienser til 12 stk:
  • 1 dl knækkede hvedekerner(Overhældt af 1 dl kogende vand)
  • 3 dl yoghurt eller lignende
  • En håndfuld hakkede tørrede abrikoser
  • En håndfuld hakket chokolade
  • 1 dl olie
  • 300 gram hvedemel
  • 100 gram groft mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 gram blandede kerner og/eller frø
  • 1 tsk salt

1. Lad de knækkede hvedekerner køle af og rør massen sammen med yoghurt
2. Tilsæt de hakkede abrikoser, den hakkede chokolade samt olie og rør til massen er ensartet
3. Rør herefter de resterende ingredienser i blandingen
4. Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15-20min
 



lørdag den 8. februar 2014

Lækre banankager med skyr og hakket chokolade - uden sukker og fedtstof


Har lavet noget lignende disse før - men de her er altså virkelig gode. ;-)


Ingredienser til 12 cookies:

  • 1 helt æg
  • 1 æggehvide
  • 1 dl skyr
  • 2 moste bananer
  • 60 gram alm. hvedemel
  • 60 gram havregryn
  • 60 gram fuldkorns hvedemel
  • 1 spsk HUSK(kan udelades)
  • 1 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 gram hakket chokolade

1. Pisk æg og skyr godt sammen
2. Tilsæt de moste bananer og pisk til massen er ensartet
3. Rør de tørre ingredienser sammen i en skål for sig, og vend det forsigtigt sammen med æggemassen
4. Placér dejen på en bageplade beklædt med bagepapir - jeg brugte en spiseske 
5. Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 15-20 min
6. Læg dem herefter på en rist - på denne måde bliver de sprøde :-)

mandag den 20. januar 2014

Baked oatmeal med banan


Kage der kan spises med god samvittighed.

Ja vidunderligt smukt blev de jo ikke ligefrem, men de smager godt. Jeg plejer at spise det med vanilje yoghurt og æble eller pære i små tern. Mums! :-)
- Disse muffins har også et højt indhold af protein på grund af skyr samt havregryn  - det går lige i musklerne ved I nok. ;-)

Hvis man ikke synes de er søde nok, så kan man tilsætte lidt stevia eller andet sødemiddel, men da jeg spiser dem med yoghurt, synes jeg ikke det er nødvendigt.


Ingredienser til 4 muffins:
  • 2 dl havregryn
  • 2 æggehvider
  • 200 gram skyr
  • 1 most banan
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver

1. Bland ingredienserne sammen og fordel dejen i muffinsforme
2. Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader i 15 min



mandag den 2. december 2013

Sunde konfektkugler med skyr og havregryn


Ja glædelig 2. december .. Der hersker ikke meget glæde her i havnegade - jeg er hjemme fra skole fordi jeg er blevet syg. Jeg er såååå dårlig til at ligge i sengen og glo :-). Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at slappe af. Det hænger selvfølgelig sammen med min sygdom - jeg vil gerne bevæge mig så meget som muligt.
Men alligevel lavede jeg disse konfektkugler til min mandag aften - hallo, man må jo godt når man er syg. ;-).

Disse kugler er desuden uden fedtstof. De ligger højt på proteinskalaen og lavt på fedtskalaen - man kunne nemt have tilføjet nogle hakkede nødder - jeg tør dog ikke spise nødder endnu, så derfor ville det være dumt at tilføje det ;-). Jeg vil prøve at lave dem med proteinpulver snarest - så er de jo en supergod snack inden træning.


Ingredienser til 15 stk a 20 gram pr styk:

  • 3 dl havregryn
  • 100 gram skyr
  • 2 spsk kakaopulver
  • 1 spsk hindbærmarmelade(kan udelades - jeg elsker bare den smag)
  • 1-1½ tsk sukker eller sukkererstatning

1. Rør ingredienserne sammen, tril dejen til kugler og stil dem herefter på køl

søndag den 3. november 2013

En sundere æblecrumble


En lidt sundere udgave af den klassiske dessert :-).

Ingredienser til 2-3 personer:

  • 70 gram havregryn
  • 50 gram groft rugmel
  • 70 gram margarine
  • 2 spsk brun farin
  • 1½ tsk kanel
  • 3-4 æble skåret i både
1. Bland ingredienserne sammen
2. Fordel de skårne æbler i et ovnfast fad og fordel blandingen ovenpå
3. Bag crumblen i en forvarmet ovn ved 180 grader i 40-45min

torsdag den 10. oktober 2013

Grove boller med knækkede hvedekerner og revet æble


Mmhh, ja efterår er jo æbletid! Og mine forældre har rigtig mange æbler i haven, så det er med at få brugt nogle af dem inden det er for sent. Det er rigtig lækkert at bruge æbler i bagværk - det gør bollerne bløde og lækre ;-).


Ingredienser til 8 store boller:

  • 20 gram gær
  • 1,5 dl vand
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olie
  • 1 æg
  • 1 dl yoghurt
  • 100 gram knækkede hvedekerner der har stået i blød i et par timer
  • 2-3 revne æbler
  • 50 gram havregryn
  • 50 gram groft rugmel
  • 5-600 gram alm. hvedemel

1. Rør gæren ud i det lunkne vand
2. Tilsæt sukker, salt, olie, æg samt yoghurt og rør massen godt sammen
3. Tilsæt herefter de knækkede hvedekerner, de revner æbler samt havregryn og rør dette godt sammen
4. Herefter røres de forskellige meltyper i dejen, som æltes godt sammen
5. Lad dejen hæve under et klæde et køligt sted i 1-2 timer
6. Del dejen i 8 og placér bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir
7. Lad bollerne efterhæve i 30-45 min og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-25 min

søndag den 6. oktober 2013

Brombærtrifli


Ja der skulle laves fine desserter på skolen - det stod jeg gerne for. :-)
- Opskriften er lidt på slump, da jeg egentlig bare tilsatte hvad jeg lige syntes.

Ingredienser til 10-12 store glas:

  • Omkring 500 gram frosne brombær der koges op - tilsæt herefter sukker til de har den rette sødme
  • Råcreme der laves af 10 pasteuriserede æggeblommer der piskes luftige sammen med 150 gram flormelis - Pisk herefter 5 dl fløde til flødeskum og vend 2/3 sammen med æggemassen(Stil det på køl til triflien skal samles - gerne et par timer). Tilsæt gerne lidt vanilje.
  • En god pandefuld havregryn der ristes sammen med lidt honning
  • Et par håndfulde knuste makroner

1. Start med at fordele brombærrene i glassene(Jeg brugte en sprøjtepose for at undgå, at det satte sig op ad glasset)
2. Fordel nu et lag havregryn så brombærrene er dækket.
3. Herefter hældte jeg lidt råcreme oveni, og fordelte lidt makroner oven på råcremen
4. Derefter lidt råcreme igen, og så sluttede jeg af med lidt hakkede valnødder, resten af flødeskummen og en lille klat brombær der også var tilovers. 


- Faktisk startede jeg med at fordele en lagkagebund i glassene(Den var tilovers fra en lagkage der var ved at blive bagt i køkkenet) - men dette er slet ikke nødvendigt.



fredag den 4. oktober 2013

Sunde muffins med æble og havregryn


Disse muffins er fedtfattige, og de smager bare rigtig godt. :-)
Perfekte til en kold efterårsdag..

Ingredienser til 6 stk:
  • 2 æg
  • 3 spsk sukker
  • 1 dl surmælksprodukt
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 gram havregryn
  • 50 gram hvedemel


1. Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse
2. Tilsæt de resterende ingedienser og rør det sammen til en ensartet masse
3. Fordel dejen i 6 muffinsforme og bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 15-20 min

TIP: En klat vaniljeis eller lidt vaniljeyoghurt smager godt sammen med disse muffins ;-)

tirsdag den 1. oktober 2013

Baked oatmeal med banan og kanel


Numme numme num! Eller noget i den stil ;-)

Jeg har luret lidt på en blog der hedder "Chocolatecoveredkatie". Hun laver en masse spændende ting, som hverken indeholder en masse sukker eller fedt.

Jeg faldt over en opskrift hvor man bager havregrød i ovnen - så det bliver som en kage, der stadig er meget blød.


Ingredienser til 3 muffins:
  • 50 gram havregryn
  • 1 most banan
  • 50 gram mælk eller anden surmælksprodukt
  • 1 tsk honning eller sirup
  • 1 tsk kanel
  • ½ tsk vaniljesukker

1. Bland alle ingredienserne sammen og put massen i muffinsforme eller en anden lille bageform!
2. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-25 min afhængig af hvilken bageform man bruger

Jeg spiste det sammen med et æble skåret i tern og lidt yoghurt. Haps! :-)

onsdag den 25. september 2013

Havregrynskage


Denne kage kan spises med rigtig god samvittighed - lige noget for mig! :-).


Ingredienser passende til en springform:
  • 1 æg
  • 200 gram surmælksprodukt
  • 2 dl mælk
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 300 gram havregryn
  • Frosne eller friske bær
  • 30 gram hakkede mandler

1. Alle ingredienserne blandes sammen - tilsæt selv den ønskede mængde bær 
2. Hæld dejen i en springform eller en anden form, og bag den i en forvarmet ovn ved 180 grader i 30min



lørdag den 21. september 2013

Fedtfattige æblemuffins med fuldkorn og hindbær



Efterår er æbletid! :-) Og derfor skulle der bages noget med nogle af alle de æbler, som mine forældre har ude i haven. Disse muffins er lavet uden fedtstof - hvilket jo ikke gør dem dårligere!


Ingredienser til 6 stk:

  • 2 spsk sukker
  • 2 æg
  • 1 dl yoghurt
  • 50 gram havregryn
  • 50 gram hvedemel
  • 50 gram fuldkorns hvedemel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 æble skåret i tern
  • 6 tsk hindbærmarmelde

1. Pisk sukker og æg til en luftig masse
2. Tilsæt youghurt, havegryn og de to meltyper og rør det godt sammen til en ensartet masse
3. Vend vaniljesukker, kanel og bagepulver i dejen
4. Fordel dejen i muffinsforme, put herefter en tsk hindbærmarmelade i hver form og fordel æbleternene ovenpå
5. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15-20 min

MUMS :-)

tirsdag den 10. september 2013

Boller med havregrød vol 2.

Lækre bløde boller med havregrød og fuldkorn

Ingredienser til 7 stk:

  • 25 gram gær
  • 1 dl havregrød
  • 1½ dl koldt vand
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 50 gram skyr
  • 50 gram rugmel
  • 100 gram fuldkornshvedemel
  • Alm hvedemel for resten, ca. 3-400 gram
1. Rør gæren ud i den lune havregrød og tilsæt det kolde vand
2. Tilsæt herefter salt, sukker samt skyr og rør det godt sammen
3. Rør herefter de forskellige meltyper i massen og ælt dejen godt sammen - den må gerne være lidt klistret
4. Lad dejen hæve under et klæde i 1-2 timer
5. Efter hævningen deles dejen i 7-8 boller, som placeres på en bageplade beklædt med bagepapir
6. Lad herefter bollerne efterhæve i 45 min, og bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader i 15-20 min



onsdag den 28. august 2013

Gulerodsboller med havregrød vol. 2


Jeg har snart bagt mange forskellige slags boller med gulerod! Men jeg syes nu det er lidt sjovt, at prøve forskellige opskrifter af, istedet for altid at bruge den samme opskrift.
- Denne opskrift er med havregrød hvilket giver bollerne en rigtig god krumme og så er det også kun en gevinst at få de ekstra fuldkorn gennem grynene.

Ingredienser til 12 boller:

  • 25 gram gær
  • 1 dl vand . lunken
  • Havregrød af 30 gram havregryn og 1 dl vand
  • 100 gram skyr
  • 25 gram smør eller margarine
  • 1 spsk sukker
  • ½ tsk groft salt
  • 200 gram reven gulerod
  • 250 gram fudlkornshvedemel
  • 300 gram hvedemel
  • 1 sammenpisket æg til pensling


1. Rør gæren ud i den lunkne vand
2. Tilsæt havregrød, skyr og margarine og rør det godt sammen
3. Tilsæt herefter sukker, salt, den revne gulerod samt de to meltyper
4. Ælt dejen godt sammen(Den er lidt klistret)
5. Lad den hæve et lunt sted i 45 min
6. Del dejen i 12 og placér bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir
7. Lad bollerne efterhæve i 30 min 
8. Pensl dem med et sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader i 15min



tirsdag den 27. august 2013

Havregrynscookies med banan og æggehvide


Ja nemmere bliver det da ikke :-) - og så er de ovenikøbet sunde!


Ingredienser til 7-8 små cookies:

  • 1 banan
  • 1 æggehvide
  • 40-50 gram havregryn
  • ½ tsk kanel
1. Mos bananen og bland den sammen med de andre ingredienser
2. Placér 7-8 klatter dej med en spiseske på en bageplade beklædt med bagepapir
3. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 10-12 min

tirsdag den 6. august 2013

Grove boller med revet æble og havregryn


Da jeg var på vej hjem i bussen i dag, besluttede jeg mig for, at jeg IKKE skulle træne i dag. - er simpelthen altid ret træt efter arbejde, men jeg tvinger mig som oftest ned i centeret alligevel.
- Men i dag skulle jeg altså holde fri fra al den træning, og derfor bagte jeg boller istedet. :-)

Disse boller blev rigtig bløde på grund af de revne æbler! mmm :-).

Ingredienser til 10 stk:

  • 25 gær
  • 1,5 dl lunken vand
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker 
  • 2 dl surmælksprodukt(Jeg brugte neutral youghurt)
  • 2 revne æbler
  • 1-2 tsk kanel
  • 200 gram havregryn
  • 100 gram fuldkornshvedemel eller anden slags
  • 200-300 gram alm. hvedemel

1. Rør gæren ud i det lunkne vand
2. Tilsæt olie, salt, sukker, surmælksprodukt, det revne æble, kanel samt havregryn og rær det godt sammen til en ensartet masse.
3. Tilsæt herefter de to meltyper lidt efter lidt(Dejen er ret klistret)
4. Lad deje hæve en time under et klæde og placér herefter dejen i klatter på en badeplade beklædt med bagepapir. 
5. Lad dejen efterhæve i en halv time og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-25 min



lørdag den 3. august 2013

Fedtfattig banankage med Perfect Fit, havregryn samt hindbær


Ja denne kage var et eksperiment af de helt store. :-) Jeg har aldrig været vild med banankage, men samtidig er jeg også vild med havregryn i bagværk.

Jeg lå lørdag morgen og tænkte på, hvilken kage jeg skulle bage - og jeg kunne ikke bestemme mig! (Ja I know - stort dilemma ;-)). Ehm, jeg overvejede hindbærmuffins, æblecrumble og andre lækre ting.. Men så tænkte jeg, at man da må kunne putte hindbærmarmelade i dejen - sammen med banan og havregryn :-).
Det lyder måske mærkeligt, man jeg var altså nødt til, at give det et forsøg!

Resultatet blev faktisk rigtig godt - den er både sund og lækker - Win Win! 


Ingredienser (en springform):

  • 3 æg
  • 3 moste bananer
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 gram perfect Fit
  • 100 gram hvedemel
  • 90 gram havregryn
  • 100 gram hindbærmarmelade

1. Pisk de 3 æg til en luftig masse og tilsæt de moste bananer
2. I en anden skål blandes bagepulver, Pefect Fit, hvedemel samt havregryn sammen
3. Rør de to blandinger sammen og fordel dejen i en smurt springform
4. Fordel herefter hindbærmarmelade i dejen med en teske
5. Bag den i en forvarmet ovn ved 175 grader i 30-35 min

søndag den 28. juli 2013

Fedtfattige cookies med havregryn, banan og hakket chokolade


Min mor har fødselsdag i dag, og derfor bagte jeg nogle cookies til eftermiddagskaffen ;-). Jeg er viiiild med cookies - det satme godt. Jeg bruger altid hakket mælkechokolade, da hverken min far eller jeg kan lide mørk chokolade.
Havregryn er totalt lækkert at bruge i bagværk, da det gør dejen chunky og lækker ;-).
- Og e blev rigtig gode :-D. De smager rigtig godt!

Jeg har i denne opskrift brugt Perfect Fit, som er sukkererstatning - hvis I bruger almindeligt sukker, så skal I blande 90 gram sukker i dejen istedet for. 



Ingredienser:


  • 1 æg
  • 60 gram brun farin
  • 2 spsk margarine eller smør
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 gram Perfect Fit
  • 100 gram havregryn
  • 100 gram hvedemel
  • ½ most banan
  • 100 gram hakket chokolade(Kan erstattes med rosiner)

1. Pisk brun farin og æg sammen til en luftig masse
2. Tilsæt fedtstof og rør godt.
3. Bland vaniljesukker, bagepulver, Perfect Fit, havregryn samt mel sammen i en skål for sig, og rør det herefter i den første blanding(Pefect Fit SKAL røres sammen med det tørre først - ellers vil det klumpe)
4. Tilsæt til sidst den hakkede chokolade samt banan, og placér dejen i klatter med en spiseske på en bageplade beklædt med bagepapir.
5. Bag cookiesne i en forvarmet ovn ved 200 grader i 10-12 min.


tirsdag den 16. juli 2013

Grove boller med havregryn


Endnu en opskrift på grove boller - denne gang med havregryn :-). Jeg får satme bagt mange boller for tiden, da det er boller jeg spiser om aftenen, hvis jeg er sulten efter aftensmad, og inden jeg skal sove(Og det er jeg faktisk altid) - men det skyldes også, at jeg jo har ferie og derfor er min døgnrytme rykket.
Om to uger når jeg starter i praktik, skal jeg op kl 05 hver morgen, og derfor kommer jeg nok til, at gå i seng ved 21 tiden, som jeg gjorde førhen.
- Det er dejligt at holde ferie, men det bliver også dejligt at komme igang igen om noget tid. - Dog kan jeg godt være lidt nervøs for hvordan det kommer til at gå med spisningen, men den tid - den sorg. :-)


Ingredienser til 8 stk:

  • 25 g gær
  • 2,5 dl lunken vand
  • 2,5 dl surmælksprodukt(Jeg brugte en blanding af mælk og yoghurt)
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 90 g havregryn
  • 200 g fuldkornshvedemel
  • 100 g rugmel
  • 500 g hvedemel

1. Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt surmælksprodukt, olie, salt og sukker
2. Tilsæt herefter havregryn og de forskellige meltyper lidt efter lidt
3. Ælt dejen godt sammen og stil den til hævning i en time under klæde
4. Tril dejen til boller som placeres på en bageplade beklædt med bagepapir
5. Lad dejen efterhæve i en halv time og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca 20 min

- Når man bager med meltyper med fuldkorn, er det vigtigt, at man bruger mindst 50% almindeligt hvedemel, da dejen ellers bliver rigtig tung at arbejde med. Jeg har ikke altid selv overholdt den regel, men det er ret vigtigt at huske, så brødet ikke bliver for tungt - men mere luftigt. 


mandag den 17. juni 2013

Chokoladeboller med havregryn


Ja overspringshandlinger er der nok af når man skal læse til eksamen :-).
- Jeg sidder lige nu og læser op på en masse omkring køkkenhygiejne, mikroorganismer osv osv.. Det er jo onsdag og torsdag jeg skal op og forsvare min eksamensopgave + lave en hovedret :-). Og daj eg skal lave ovnstegt laks er der jo en masse omhandlende egenkontrol og bakterier!!!! Derudover skal der terpes en hel del om ernæring. ;-) yesyes.
- Det føles som om, at man slet ikke kan læse nok.. For man kan simpelthen blive spurgt om SÅ mange ting.. Men ja, jeg tager det som det kommer. :-)

Ingredienser til 7 LÆKRE chokoladeboller:

  • 50 gram smeltet smør
  • 2 dl cremefraiche
  • 25 gram gær
  • 1 spsk sukker
  • 1 knivspids salt
  • 1 æg
  • 100 gram hakket chokolade
  • 50 gram havregryn
  • 50 gram rugmel
  • Hvedemel for resten(omkring 350 gram)


1. Rør det smeltede smør sammen med cremefraichen
2. Tilsæt gær og rør til det er opløst
3. Tilsæt sukker, salt og æg og rør det sammen til en ensartet masse
4. Rør herefter havregryn og den hakkede chokolade i dejen
5. Ælt herefter rugmel samt hvedemel i dejen
6. Lad dejen hæve i 1 time et lunt sted
7. Form dejen til 7 boller som placeres på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i en halv time
8. Pensl bollerne med mælk eller et sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 14 min



Inspiration er fundet her: http://www.madmedhjertet.dk/2012/08/store-luftige-og-svampede.html

onsdag den 15. maj 2013

Cookies med banan, tranebær og havregryn

Jeg har eksperimenteret lidt på en opskrift på nogle bløde cookies med banan. Det her er så resultatet - et lidt interessant et. De er meget bløde og svampede og havregrynene giver en lidt crispy konsistens.
Jeg fik 15 cookies ud af dejen.



  • 80g havregryn
  • 20g kokosmel
  • 100g rugmel
  • 1 æg
  • 50g smør
  • 25g tranebær
  • 25g rosiner
  • 150g sukker
  • 1 tsk bagepulver
Alle ingredienserne blandes sammen til en ensartet masse, som placeres i små klatter på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 10-15min :-). Vupti.