mandag den 17. juni 2013

Chokoladeboller med havregryn


Ja overspringshandlinger er der nok af når man skal læse til eksamen :-).
- Jeg sidder lige nu og læser op på en masse omkring køkkenhygiejne, mikroorganismer osv osv.. Det er jo onsdag og torsdag jeg skal op og forsvare min eksamensopgave + lave en hovedret :-). Og daj eg skal lave ovnstegt laks er der jo en masse omhandlende egenkontrol og bakterier!!!! Derudover skal der terpes en hel del om ernæring. ;-) yesyes.
- Det føles som om, at man slet ikke kan læse nok.. For man kan simpelthen blive spurgt om SÅ mange ting.. Men ja, jeg tager det som det kommer. :-)

Ingredienser til 7 LÆKRE chokoladeboller:

  • 50 gram smeltet smør
  • 2 dl cremefraiche
  • 25 gram gær
  • 1 spsk sukker
  • 1 knivspids salt
  • 1 æg
  • 100 gram hakket chokolade
  • 50 gram havregryn
  • 50 gram rugmel
  • Hvedemel for resten(omkring 350 gram)


1. Rør det smeltede smør sammen med cremefraichen
2. Tilsæt gær og rør til det er opløst
3. Tilsæt sukker, salt og æg og rør det sammen til en ensartet masse
4. Rør herefter havregryn og den hakkede chokolade i dejen
5. Ælt herefter rugmel samt hvedemel i dejen
6. Lad dejen hæve i 1 time et lunt sted
7. Form dejen til 7 boller som placeres på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i en halv time
8. Pensl bollerne med mælk eller et sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 14 min



Inspiration er fundet her: http://www.madmedhjertet.dk/2012/08/store-luftige-og-svampede.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar