søndag den 16. juni 2013

Cookies med rosiner, kokos og chokolade


Jeg var ude ved mine forældre tidligere i dag, og fandt ud af at det skulle have gæster i morgen.. Og jeg benytter jo enhver lejlighed til at bage - så derfor bagte jeg nogle cookies til deres aftenkaffe. :-) De blev rigtig gode - lidt bløde i midten, hvilket jeg synes er det lækreste! haps.

Ingredienser til 14 stk:

  • 1 æg
  • 150 gram blødt smør
  • 80 gram brun farin
  • 45 gram sukker
  • 1 ½ tsk vaniljesukker
  • ½ tsk bagepulver
  • 30 gram fuldkornshvedemel
  • 120 gram hvedemel
  • 30 gram kokosmel
  • 40 gram havregryn
  • 30 gram rosiner
  • 40 gram hakket chokolade

1. Pisk æg og det bløde smør sammen til en luftig masse
2. Tilsæt sukker samt brun farin og pisk det godt sammen
3. Rør herefter vaniljesukker, bagepulver, de to meltyper, kokosmel samt havregryn i dejen
4. Tilsæt tilsidst rosiner og den hakkede chokolade
5. Placér klatter af dej på en bageplace beklædt med bagepapir
6. Bag dem i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca 15 min

Ingen kommentarer:

Send en kommentar