- Ville ikke ønske det her for selv min værste fjende - det er fandeme noget lort. Det er kun mig selv der kan kæmpe den her kamp, desværre. Noglegange er tanken om indlæggelse befriende - så ville sygeplejerske bestemme hvad jeg skulle spise og hvornår, og jeg ville kunne fortsætte i skolen. De ville have kontrollen og jeg skulle bare eksistere og være til.. Bare være mig..
Alle de satans tanker.. Så giv mig dog fred. Jeg savner den tid hvor man spiste når man var sulten, eller bare når man havde lyst til at spise! Savner den tid hvor jeg kunne købe en rulle chokoladekiks og bare spise så mange jeg følte for! Den tid hvor man kunne tage på spontane cafébesøg og bare nyde maden og ikke tænke over det bagefter. Eller den tid hvor man kunne tage i byen og drikke sig i hegnet og spise tømmermændsmad dagen bagefter - og egentlig var pisse ligeglad med kalorier.
Anoreksien river i mig fra den ene side samtidig med, at den fornuftige Eva river i den anden side.
- En hårdt ramt Eva tjekker ud efter nogle hårde dage, i morgen fortsætter det dog alligevel.. Forsinket julefrokost med verdens sødeste klasse - ingen alkohol til mig, og sikkert tidligt hjem i seng.. Overskud er der ikke meget af. Mit hoved er.. træt... Og min krop er udmattet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar