torsdag den 7. februar 2013

Restaurantdag!


I går d. 6. februar havde vi restaurantdag på skolen :-). Vi skulle i min klasse forberede en 3-retters menu til 22 gæster, som så kom og spiste på skolen i går.

Det var en rigtig god og spændende dag, og man lære ret meget. Det er virkelig vigtigt, at kommunikere i et køkken, når tingene skal gøres klar og køres ud på de rigtige tidspunkter osv. Det sjoveste var nu at skulle anrette tingene. Vi havde i min gruppe meget tid tilovers, så vi hjalp de andre hvor vi kunne.

Vi var delt op i 4 grupper som hver havde et ansvar: Tjenergruppen, forretsgruppen, hovedretsgruppen og dessertgruppen.
Det undrer nok ikke nogen, at jeg var i dessertgruppen - hvilket jeg selvfølgelig var rigtig glad for ;-). Vores dessert bestod af chokoladefondant med hjemmelavet vaniljeis og råsyltede bær!

I morgen(fredag) Får vi så udleveret en opgave omkring denne dag, som skal afleveres allerede tirsdag og fremlægges onsdag! Det er en individuel opgave og det kan godt være der derfor bliver lidt stille på bloggen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar