torsdag den 12. september 2013

Torsdag


Gik en lang tur langs vandet i eftermiddags - ikke en dum udsigt ud over storebælt :-). Det ren selvterapi at gå en tur med Monte Carlo i ørerne - dog ser det nok lidt sjovt ud når jeg går og griner for mig selv.. ;-) Men hey, jeg vil jo gerne lære at være ligeglade med andres mening og holdninger! 

- Var egentlig ved at gøre klar til, at tage ned og træne tidligere.. Men tænkte at en lang gåtur nok var bedre for hovedet - jeg har ikke så nemt ved fitnesscentret for tiden, jeg føler at alle glor. Jeg føler mig rigtig stor og tyk :-). Inderst inde ved jeg godt, at det ikke passer, men gider bare ikke til at skulle tage den diskussion med mig selv på de dårlige dage. 

Jeg lærer utrolig meget om mig selv gennem denne sygdom. Når jeg er glad, føler jeg mig tynd, når jeg er trist eller ked af det, føler jeg mig stor og fed. 
Det er faktisk lidt interessant, at jeg bruger min krop på den måde.. Det en måde hvorpå jeg kommer ud med mine følelser. 

- Hvis der er en ting jeg ikke lige har kontrollen over(En dårlig arbejdsdag, en sur veninde, sure forældre eller lign), så fører jeg med det samme kontrollen over på min krop og min spisning. - det er jo unødvendigt, men det er en måde hvorpå jeg styrer mine følelser istedet for at sætte mig til at tude.. hmm hmm, jeg må lære at tude og kaste lidt med porcelæn istedet. ;-)

Ellers en god dag i praktik! Foruden nedenstående billede har jeg også lavet kartoffelsuppe, en sauce lavet på peberfrugter og løg, hjulpet med polenta, ordnet rodfrugter, svampe og kartofler til weekenden. - Jeg når sgu en hel del!



Stegt rødfisk med sauterede grøntsager - blandt andet fennikel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar