I går aftes havde jeg en "1. venindedate" med en pige fra Nyborg. Vi har i lang tid kendt til hinanden, bare aldrig snakket sammen. Det er jo sådan med Nyborg, at man kender til de fleste, man snakker sjovt nok bare ikke med alle, og så det altså en speciel følelse, når man pludselig snakker sammen? :-D.
.. Det var en skiiide hyggelig aften hvor vi fik snakket en masse! Hun er bare rigtig sød og vi forstår hinanden! Vi kan snakket om ting vedrørende sygdom som vores andre veninder måske ikke lige kan forstå, eller måske ikke skal forstå..
- Jeg føler mig jo ofte som en belastning for mine veninder, fordi jeg bare er som jeg er.. - lige nu.
Men N kan sætte sig ind i min situation og dermed er det bare fedt at have sådan en dejlig tøs ved min side :-)
- Er rigtig glad og beæret over, at hun for noget tid siden skrev til mig over facebook :-) og vi har allerede en ny aftale.
Derudover er der egentlig ikke så meget nyt at fortælle.. Ved egentlig ikke hvordan jeg går og har det. Det svinger utrolig meget :-/ Er ret bange og frygter en masse ting, som egentlig er ubegrundet. Er bange for følelsen "Jeg har lyst til at spise" .. bange for det impulsive. Men det vel egentlig godt, - for det betyder, at min hoved arbejder ;-). At jeg begynder at få tanker som normale mennesker har.. Det er bare ret skræmmende. Tæl til 10 søde Eva. Slap af og spis. Jeg skal jo tage på, og ikke tabe mig. dumt.
Lyder som en rigtig sød veninde du har, og ja du har ret i, at når man slåsser med denne sværre sygdom er ens veninder guld værd, især dem der forstår en og kan sætte sig en i ens situation, for det er ikke alle der kan det, desværre.
SvarSletRigtig god aften søde.
Mvh helena