søndag den 5. maj 2013

Grove kanelsnegle med banan og æble

Søndagskage!



- Jeg kunne sgu ikke lige finde ud af, hvad jeg havde lyst til at bage :-) Men et eller andet skulle der bages for at jeg kunne aflede de negative tanker. Jeg havde noget gær og æble der skulle bruges, og derfor blev det disse grove kanelsnegle :-). Opskriften er sat sammen af flere forskellige! Jeg har endnu ikke smagt dem, men er sikker på, at de er gode. :-) Dog vil de aldrig slå de "rigtige" kanelsnegle i mit hoved.
Jeg fik 16 snegle ud af dejen.

Ingredienser:
  • 2 dl lunken vand
  • 25 gram gær
  • 50 gram sukker
  • 1 knivspids salt
  • 60 gram skyr
  • 1 spsk olie
  • 150-200 gram hvedemel
  • 200 gram grahamsmel
Fyld:
  • 2 moste bananer
  • 1 revet æble
  • 2 spsk kanel
  • 80 gram brun farin
  • 10 gram blødt smør

1. Rør gær ud i det lunkne vand
2. Tilsæt sukker, salt, skyr og olie
3. Tilsæt herefter de to meltyper lidt efter lidt 
4. Ælt dejen godt og lad den hæve et lunt sted i en time
5. Virk dejen op og rul den ud til en rektangel 
6. Bland ingredienserne til fyldet og smør det ud på dejen
7. Rul dejen sammen og skær dejen ud til snegle
8. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i en halv time
9. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15-20min

Ingen kommentarer:

Send en kommentar