tirsdag den 20. august 2013

Æbletærte med flettet låg



En fin tærte jeg bagte til mine forældre som havde bryllupsdag den anden dag :-). Den flettede låg blev ikke helt perfekt, men øvelse gør mester! :p

Ingredienser til dejen:

  • 230 gram blødt smør
  • 50 gram sukker
  • 2 æg
  • 305 gram mel

Ingredienser til fyld:

  • Omkring 450-500 gram æbler skåret i tern
  • 100 gram bær
  • 130 gram sukker
  • 1 spsk kartoffelmel
  • 1 sammenpisket æg til pensling

1. Bland det bløde smør med sukker og pisk de to æg i et efter et
2. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt herefter dejen sammen til en kugle
3. Lad herefter dejen hvile i køleskabet i mindst en time
4. Smør en tærteform med smør eller lidt olie
5. Brug 2/3 af dejen til bund(Jeg plejer at trykke dejen ned med fingrene)
6. Hæld herefter æbler og bær ned på bunden og fordel sukker samt kartoffelmel henover
7. Brug den sidste del af dejen til at lave et låg som herefter pensles med ægget
8. Bag den i en forvarmet ovn ved 180 grader i 45-60 min(Læg et stykke staniol henover tærten når den har fået den ønskede farve)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar